Jyllingespejderne –

Jyllingespejderne –

De grønne spejdere i Jyllinge

Det praktiske om klatretårnet.

TØJ OG SKO.

Generelt skal man klæde sig på efter vejret. Derudover er det en god idé at have tøj på, som man kan bevæge sig godt i – for eksempel idrætstøj eller andet løst tøj. Stramme jeans er derfor en dårlig idé. Skoene skal være indendørs idrætssko – og hellere lidt for stramme end løse. Vi har tæpper med, som vi ligger under tårnet, hvorpå man kan tage skoene af og på. Grunden til at det skal være indendørssko, er at vi gerne vil holde vores tårn så rent og pænt som muligt – og er der småsten på grebene, er det ikke sjovt for den næste der klatrer.

REGLER.

Vi har nogle simple regler, som i skal følge mens vi klatrer – disse vil instruktørerne forklare når i ankommer. Klatring handler om sikkerhed frem for alt, og det er derfor vigtigt altid at følge anvisningerne givet af de tilstedeværende instruktører. Overholdes reglerne ikke, eller føler instruktøren ikke at det er forsvarligt at klatre af andre årsager, vil dette blive påpeget, og i værste tilfælde bliver klatreaktiviteten afbrudt. Følger i vores regler og anvisninger går alt godt ☺

ANDET PRAKTISK.

Tårnet står ved vores spejderhytte, og der er god plads rundt om det, og vi har også borde-bænke sæt stående. Så tag endelig gerne egne forplejninger med til jeres gæster! Er hytten ikke udlånt til anden side, er det også muligt at varme vand og bruge toiletfaciliteterne i hytten.

KLATRETILLADELSE.

For at klatre på klatretårnet, så kræver det en skriftlig tilladelse af forældre/værge for børn og unge under 18. År. Personer over 18. år, skal ligeledes udfylde en tilladelse. 

Tilladelsen for findes her og udskrives på printer hvorefter den kan udfyldes.